03
aug
2015

Firmabadminton i Give

Her er muligheden for at have det sjovt og samtidig konkurrere mod andre virksomheder i Give og omegn, og om at blive kåret til vinderen at Give Firmabadminton 2015. Vinderen modtager desuden en flot vandrepokal.

8 lokale virksomheder kan deltage i årets firmaturnering, hvor kampene afvikles som double/mix-double-kampe. Derfor skal der to medarbejdere til fra hver virksomhed for at stille hold.

Så tag din kollega under armen og meld jer til Give Badmintonklubs firmaturnering og bliv Givensisk mester i Firmabadminton!

Det er gratis at stille op, og Give Badmintonklub stiller både fjerbolde og ketchere til rådighed. Kampene afvikles i Søndermarkshallen hver onsdag fra kl. 19-20 fra d. 9. september.

Alle hold kommer til at spille mod hinanden. Ved 8 tilmeldte hold vil det give 7 kampe for hvert hold. Resultatet af alle kampe offentliggøres i avisen.

Tilmelding skal ske til Benjamin Ravn på mail: br@webtimisten.dk senest d. 1. september kl.20.00!

Tags til denne nyhed
Relaterede nyheder

03 aug 2015

Klubliv Danmark

forfatter: admin

forfatter: Benjamin Ravn